Sterlings billigrute mellem Aalborg og London er foreløbig ikke blevet den turistmæssige succes, som turist-organisationen VisitNordjylland havde håbet på.
I de første tre måneder af fly-rutens levetid har Nordjylland således kun oplevet en netto-tilgang på 425 engelsker turister i forhold til samme periode året før.
Direktør for VisitNordjylland, Lars Enevold Pedersen, mener, at Aalborg-London ruten rummer potentiale til 30-40.000 ekstra overnatninger i Nordjylland.
– Men de skabes ikke fra den ene dag til den anden, siger han.
Han erkender, at 425 ekstra turister måske ikke lyder særlig overvældende.
– Men i en opstarts-periode svarer tallet nogenlunde til dét, vi havde forventet, siger turist-direktøren til P4 Nordjylland.