- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Islændinge køber op i England

Det islandske transportkonglomerat Avion har købt The Really Great Holiday Company, der skal samarbejde tæt med Excel Airways, som islændingene allerede ejer.

Det engelske opkøb markerer en øget satsning på det britiske marked; Med købet skabes den ottende-største turoperatør i England, med eget flyselskab, og udelukkende direktesalg gennem call centre i Blackpool og Swansea.

Avion er endnu et forholdsvis ukendt navn i europæisk rejseindustri, men gruppen består af kendte deltagere som Air Atlanta og Eimskip. Konglomeratet arbejder på en egentlig koncerndannelse i år, og skal senest i januar 2006 noteres på Børsen i Island. Topchef i Avion er Magnus Thorsteinsson, og i ledelsen sidder også bl.a. Hannes Hilmarsson, som tidligere har været Regional Manager for Icelandair i Skandinavien.

Skrevet af