- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt hotel i Hagenbecks Tierpark i Hamborg

Arrangementer om aftenen er så stor succes at nyt hotel nu bygges.


Tierpark Hagenbeck bliver et af de få Zoologiske haver i verden, som nu får sit eget hotel. Hagenbeck har truffet beslutning, og er ved at planlægge et 4-stjernet hotel over fem etager med 150 værelser, som skal stå færdigt i 2007. Hotellet bliver bygget i asiatisk stil, som mange af de andre bygninger og anlæg i parken. Hotellet bygges på Hagenbeckstraße, som ligger lige ved siden af parken. Eks- og interieuer bliver domineret af træ, varme toner og skal skabe en eksotisk stemning.
Byggeriet er endnu ikke startet.

Hagenbecks Tierpark i Hamborg har haft stor succes i sommermånederne med at arrangere ”Sommernætter” Det sker med ”Jungle-nætter” som sætter fokus på afrikansk og sydamerikansk kultur og dyreliv.
”Asiatiske nætter sætter fokus på dyr og kultur fra Asien, og ”Romantiske nætter” kører med lys, musik, mad og kærlighedsdrinks.
Et andet særkende ved Hagenbecks Tierpark er, at det er tilladt at fodre dyrerne. Enten kan man købe fodreposer, eller selv bringe en sæk gulerødder til de mest grådige dyr, bl.a. elefanterne. Her er også ”fodretrapper”, så man kan gå op og komme i øjenhøjde med giraffen, inden man fodrer dem.
Det nye hotel er lavet både for at give familier mulighed for at nyde ”Sommernætterne”, og for at tiltrække det publikum, som skal have et ophold undervejs på turen fra Danmark til Sydeuropa,

Skrevet af