- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bøder på vej til danske lufthavne

Hvis de giver ulovlige rabatter, hvad Esbjerg og Århus er i søgelyset for at have gjort i forbindelse med Ryanair.

Statens Luftfartsvæsen får nu sit ønske opfyldt i form af en sanktionsmulighed over for danske lufthavne, som giver ulovlige rabatter. Det fremgår ifølge Børsen af regeringens lovkatalog, som fremlægges i dag.



Det er udløbet af den tvist, der gennem flere år har kørt i forbindelse med de rabatter, som Esbjerg og Århus Lufthavn har givet Ryanair. Rabatter, som lufthavnscheferne selv mener er lovlige og fornuftige ud fra økonomiske beregninger, men som Statens Luftfartsvæsen mener er en omgåelse af EU-lovgivningen.



I fremtiden skal det være muligt at give bøder i stedet for at true lufthavnen med lukning. Da stribevis af henvendelser fra SLV til Esbjerg og tildels til Århus i flere år ikke har gjort nogen forskel, er det dybest set nok mere et spørgsmål om EU-lovgivningen end om mulighed for at sende en regning.

Skrevet af