- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Politisk ønske om flere livreddere

Stat og kommuner bør betale livreddere på de mest populære badestrande, mener Dansk Folkeparti, som støtter forslag fra Rådet for Større Badesikkerhed.

”Flere livreddere skal øge sikkerheden på de farligste danske badestrande i feriesæsonen og udgiften bør betales af staten og de berørte kommuner”, siger Dansk Folkepartis beredskabsordfører Hans Chr. Skibby ifølge Jyllands-Posten.

Han støtter et forslag fra Rådet for Større Badesikkerhed, som har foreslået en landsdækkende organisation med livredderstationer med 10-15 kilometers afstand. Forslaget kommer efter, at ti mennesker er druknet i løbet af den seneste uge.

”De kommuner, som har størst udbytte af badestrandene med turisme, bør medfinansiere ordningen. Nogle strande har livreddere. Vi skal ikke have kystbevogtning i hele landet, men beredskab på visse strande”, siger Hans Chr. Skibby.

Skrevet af