- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SIXT partner i SAS EuroBonus

Fra 1. januar kan kunder, der lejer bil hos en af SIXT koncernens mere end 3600 udlejningskontorer over hele verden, optjene SAS EuroBonus-point.

Henrik Isaksen, direktør for SIXT i Danmark, er tilfreds med det nye samarbejde.

”SAS EuroBonus er et af de stærkeste bonusprogrammer i Skandinavien. Det er derfor meget glædeligt, at vores kunder nu optjener SAS EuroBonus-point hver gang de lejer bil hos SIXT,” siger han.

I SAS glæder adm. direktør for Scandinavian Airlines Danmark, Susanne Larsen, sig også over, at SIXT nu er med i EuroBonus-programmet.

“Billeje er for mange af vore kunder en del af rejsen, og vi glæder os over, at SIXT nu er med i tilbuddet til vores EuroBonus-medlemmer,” siger Susanne Larsen.

For at fejre det nye strategiske samarbejde giver SIXT alle kunder, der lejer bil frem til 31. marts 2007 ekstra 500 SAS EuroBonus-point, som kan bruges som betaling i SAS EuroBonus-programmet.

Skrevet af