- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Star Alliance søger kinesisk samarbejdspartner

Alliancens chef bekræfter ønsket om at indlemme et kinesisk flyselskab for at sikre adgang til verdens hurtigst voksende marked for passagertrafik

Star Alliance, som bl.a. tæller SAS og Lufthansa, leder med lys og lygte efter en kinesisk alliancepartner, som kan sikre alliancens vækst i Kina. ”Kina ligger højt på ønskelisten” sagde alliancens chef, Jaan Albrecht i går til journalister i Tokyo.

Han tilføjede samtidig, at også lande som Rusland og Indien prioriteres højt i alliancesamarbejdet, og han bekræftede, at det ”ikke er nogen hemmelighed, at en foretrukne partner i Kina hedder Air China”.
Det kinesiske flyselskab har i forvejen et omfattende billetsamarbejde med den japanske alliancedeltager, All Nippon Airways.

Skrevet af