Bombardier har lært af havarierne med de to SAS-fly, og anbefaler at slå motorerne fra, hvis en lignende situation nogensinde skulle opstå igen. Den gardering foretog kaptajnen i Vilnius, men ikke i Aalborg.
Det var meget dramatisk at se landingen med SAS-flyet i Aalborg, krænge over på siden og bryde i brand. I Vilnius slukkede kaptajnen for motorerne, og undgik den samme dramatiske landing
Af intranetttet i SAS fremgår det nu, at nødproceduren er ændret. SAS sendte kort efter ulykken i Aalborg, og inden Vilnius, forslag til ændring af nødchecklisten til flyfabrikken Bombardier. Det handlede om proceduren ved nødudfældning af landingsstellet og omplacering af passagererne (som det meget fornuftigt skete i Aalborg, red.)
Det forslag har nu fået Bombardier til at ændre den officielle checkliste. “Vi anbefaler nu, at man slukker motoren på den side, hvor der kunne være et usikkert gear. Men det er som altid kaptajnen, der har det sidste ord,” siger flådechefen for Q 400 Jesper Skytte på det interne SAS-net.
Der siges intet om, hvorfor kaptajnen ikke valgte den udgang i Aalborg, eller om kaptajnen i Vilnius var blevet underrettet om den ændrede procedure, eller selv valgte at slukke for motoren, og på den måde undgå brand som i Aalborg.
Det britiske flyselskab Flybe, der er verdens største operatør med Q 400 har også ændret sin checkliste efter opfordringen fra SAS.
-ejv