- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Star Alliance bare vokser og vokser

Først skulle de være fem, nu er de mere end 20 og flere er på vej i familiesammenføring.

Når Star Alliance fejrer nu års fødselsdag i Istanbul og byder til fætter- og kusinefest vil der igen være familieforøgelse.



Star Alliance med SAS, Lufthansa, Thai, Air Canada og Varig kom til verden i 1997, som den første globale alliance i international rutefart. Dengang var målet fem, senere blev det 10, nu bliver de over 20 i familien. Nogle vil mene, at det er den eneste rigtige vej at gå. Andre, at det er alt for mange.



Seneste tilkomne i familiesammenføringen er Turkish Airlines ved årsfesten i Istanbul. Det er dog ikke lige sådan at blive optaget i familien, og der vil nok gå et års tid før det tyrkiske selskab er fuldt medlem.



Forleden meldte Indian Airlines sig under fanerne med et ønske om at komme med, og det ser familien positivt på. Et familiemedlem er ude i tovene, nemlig brasilianske Varig, men endnu er der ikke kommet noget om eksklusion. Der har heller ikke i familien været den store lyst til at hjælpe Varig ud af de økonomiske vanskeligheder.



Udover de fem selskaber, som startede det hele er siden følgende kommet til: Air Canada, Austrian, Air New Zealand, ANA fra Japan, Asiana Korea, British Midland, LOT Polen, Singapore Airlines, South African Airways, Spanair, Swiss, TAP, United Airlines og USAirways. Hertil kommer regionale selskaber Adria fra Slovenien, Blue 1 Finland og Croatia Airlines.



Et globalt netværk, hvor nogle arbejder mere sammen end andre, mens andre konkurrerer benhårdt. To af de tættest forbunde helt fra starten har været SAS og Lufthansa.



Alliancen har 16.000 daglige flyvninger til 841 forskellige destinationer i 150 lande.

-ejv


Skrevet af