- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Staten vil ikke sælge SAS

Alt er ved det gamle med svarene fra Danmark, Norge og Sverige.

Det ser ikke ud til, at hverken krisen i SAS eller den tilsyneladende positive melding fra to ud af 38 danske fagforeninger har ændret noget i de tre skandinaviske regeringers opfattelse af at have ejerskab i flyselskabet.



Sverige har 21,4 procent, mens Danmark og Norge har hver 14,3 procent. Der er ingen musketerer om at stå sammen, men det har altid i 60 år været tilfældet.



Berlingske Business har forsøgt at få svar efter, at både danske piloter og luftfartsfunktionærer tilsyneladende er åbne for salg eller fusion. Svarene er stort set de samme som altid.



Ingen klar udmelding fra Danmark. Der er tradition for, at de danske trafikministre “ikke lige ved”, hvad de mener. I Sverige er der nu og da stemning for at sælge i takt med, at den svenske stat vil frasælge virksomheder, men når de så hører nærmere fra Wallenberg-dynastiet vil de alligevel ikke.



Endelig er der Norge, som absolut ikke vil sælge, men gerne vil købe SAS af de to andre. Og så vil hverken Danmark eller Sverige alligevel sælge. For den norske stat vil et køb blot være et greb i lommen – og olieforsyning ville næppe heller blive et problem.

-ejv


Skrevet af