En 20-årig mand, der i knap to uger har ligget i koma i den spanske ferieby Lloret de Mar, er tilbage i Danmark.
Den unge mand er blevet transporteret hjem med ambulancefly, oplyser underdirektør i Europæiske Rejseforsikring Jakob Bender.
”Han er hårdt medtaget, men i live”, siger Jakob Bender til Danmarks Radio.
Den 20-årige brækkede halsen, da han styrtede ti meter ned fra 3. sal. Ulykken skete, da han forsøgte at klatre mellem to balkoner på et hotel.Han var i Spanien på en af de omstridte ungdomsrejser med rejsebureauet Ung Rejs.