- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Boeing udskyder nyt superfly

Boeing skulle i denne måned gennemføre de første testflyvninger med sine nye model, B787. Men de er nu udskudt på ubestemt tid – det samme er planen for levering til flyselskaberne.

Boeing begrundede i går udskydelsen med behov for at forstærke et område af B787 Dreamliner. Behovet for dette viste sig under de seneste ugers afprøvning på jorden af den nye flytype – Boeings første siden introduktionen af B777 for over ti år siden.



Der vil gå adskillige uger, siger Boeing, før man ved, hvornår jomfruflyvning med B787 vil finde sted. I mellemtiden fortsætter tests af B787-flyet som kan udføres på jorden.



Af samme årsag udskyder Boeing også leveringen af flyene – det første skulle være leveret i starten af næste år til søsætningskunden, japanske ANA fra Star Alliancen. ANA har bestilt 50 eksemplarer af flyet.



I alt har Boeing ordre på 865 eksemplarer af flyet fra 56 flyselskaber.

Skrevet af