- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Klager over PIA

Pakistanere med bopæl i Danmark – og danskere med pakistansk baggrund – er utilfredse med Pakistan International Airlines. ”Flyselskabet har gennem lang tid misbrugt sin monopollignende situation,” hedder det på hjemmesiden Pakistan.dk Her beskyldes PIA for at have for høje priser, at bekræftede billetter annulleres ved check in, dårlig service i pakistanske lufthavne, misbrug af ...

Pakistanere med bopæl i Danmark – og danskere med pakistansk baggrund – er utilfredse med Pakistan International Airlines. ”Flyselskabet har gennem lang tid misbrugt sin monopollignende situation,” hedder det på hjemmesiden Pakistan.dk



Her beskyldes PIA for at have for høje priser, at bekræftede billetter annulleres ved check in, dårlig service i pakistanske lufthavne, misbrug af “højsæsonen” til at hæve priserne osv.




Disse forhold har fået herboende pakistanere til at gå sammen med krav om ændringer og forbedringer. Utilfredsheden blev luftet for nylig på et møde hos den pakistanske ambassadør i Danmark med deltagelse af bl.a. PIA’s nordiske ledelse. Sidstnævnte lovede bod og bedring og at skrive til hovedkontoret i Pakistan for at få bedre retningslinier.



”På den ene side vil folk gerne støtte PIA, men på den anden side er de meget trætte af den evige udnyttelse og unfair behandling. Derfor har vi nu valgt at gå i dialog med PIA, for på den måde at forbedre samspillet med flyselskabet og dets mange danske/pakistanske passagerer,” hedder det på hjemmesiden.



”På mødet fik ambassadøren og chefen for PIA udleveret en skriftlig klage med de forskellige krav, som er stillet bredt blandt folk. Mødet var generelt positiv og vi blev gjort opmærksom på at nogle krav kan imødekommes her i Danmark, mens andre krav ville blive sendt til PIA’s hovedkontoret for viderebehandling. Fra PIA og Ambassadens side af blev det vurderet, at der i de store og hele ikke blev stillet urimelige krav, hvorfor man ville kigge på hele sagen med positive øjne,” skrives der på hjemmesiden.

Skrevet af