- STANDBY.DK - https://standby.dk -

USA kommer til Jylland

Den danske See America-komite, Billund Lufthavn og Take Off arrangerer 16. november stor USA-workshop i Billund. En snes flyselskaber mm. er med – indbydelserne udsendes i næste uge.

Den jyske og fynske får 16. november i Billund Lufthavn en enestående mulighed for at møde knap en snes af de leverandører af rejseydelser til USA, de til daglig samarbejder med.



Foreløbig har disse tilmeldt sig til workshoppen:

Alamo Biludlejning, Avis Biludlejning, Billetkontoret, California Tourism, Continental Airlines, Delta Air Lines, Europæiske Rejseforsikring, Gouda Rejseforsikring, Hertz Biludlejning, Icelandair, KLM/Northwest, Lufthansa, Royal Caribbean Cruise Line, SAS, Virgin Atlantic, Washington DC & The Capital Region og Worldspan.



”Den danske See America-komite skal udbrede kendskabet til USA som turistland ved bl.a. at arrangere workshops og andre aktiviteter i samarbejde med leverandører af produkter til eller i USA. Der er et stigende behov for at komme ud til de jyske og fynske rejsebureauer, specielt fordi markedet til USA er stigende med afrejse fra Billund,” siger direktør i Atlantic Link og bestyrelsesmedlem for den danske See America-komite, Karin Gert Nielsen, og tilføjer:



”Over 70.000 danskere starter hvert år deres USA-rejse i Billund. Samlet steg det danske besøgstal til USA sidste år 13% i 2005 – stigningen er mindst den samme i år, hvor op mod 200.000 danskere forventes at besøge USA.”



Der arrangeres bustransport til workshoppen, som begynder kl. 18, workshoppen efterfølges af en middag med lodtrækninger og en ”meget kendt amerikansk gæst vil underholde.”

Selve indbydelsen udsendes i næste uge til de jyske og fynske rejsebureauer.

Mere info om workshoppen hos Karin Gert Nielsen på: kgn@atlanticlink.net



Take Off er medarrangør af workshoppen i det jyske.

”Vi får flere kunder og abonnenter kunder vest for Storebælt, så ideen var oplagt til at holde arrangementet i Danmark største provinslufthavn,” siger Take Offs salgs- og marketingschef, Jesper Nygaard, og tilføjer:



”Vi har flere jyske tiltag på vej. Eksempelvis har vi til februar en stand på Ferie For Alle i Messecenter Herning. Men først gælder det workshoppen og så må vi se, om vi kan undgå al det, jyderne kalder ”kjøwenhaveri,” slutter Jesper Nygaard.

Skrevet af