- STANDBY.DK - https://standby.dk -

TV-reklamer skal lokke turister til Århus

Århus har meget at byde på. Men det nytter ikke noget, hvis de potentielle feriegæster og erhvervsturister ikke ved det. På mandag har TV2 premiere på de første TV-reklamer for Århus.

Århus skal gøres mere synlig som rejse- og besøgsmål over for resten af Danmark. Det sker primært med de første TV-reklamer for byen nogensinde på nationalt TV.

Reklamerne begynder på mandag, foreløbig i to 10-dages perioder i juli og slutningen af august.



De nyproducerede 30 sekunder reklamespots viser Den Gamle By, kunstmuseet ARoS og byen som helhed, og integrerer byens nye ”smile-logo”.

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By, siger i pressemeddelelse fra VisitAarhus: ”Man kan ikke have alt i en TV-reklame, derfor er det vigtigt, at byens ”fyrtårne” viser vejen.”



Turistdirektør Jørgen Hansen: ”Da jeg tiltrådte for trekvart år siden, var et af mine store ønsker at skabe økonomi til en national TV-kampagne i Danmark. Det er nu lykkedes, og jeg er sikker på at kampagnen vil give byen flere feriegæster, éndagsturister og erhvervsturister.”



Kampagnen har også en hjemmeside: oplevårhus.dk

Skrevet af