- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bangkok genåbner pensioneret lufthavn

Bangkok tog i weekenden midlertidigt sin tidligere hovedlufthavn i brug igen – store problemer på Bangkoks nye hovedlufthavn har nødvendiggjort flytning af nogle indenrigsruter fra den nye til den gamle.

Det er Bangkoks gamle Don Muang-lufthavn som i weekenden blev genåbnet for indenrigsflyvninger. Det sker for at lette presset på Bangkoks nye hovedlufthavn, den ca. 25 milliarder kroner dyre Suvarnabhumi-lufthavn som åbnede i september – uden at være helt klar.



Tre thailandske flyselskaber, bl.a. Thai Airways, vil delvist flyve indenrigs igen fra Don Muang, som i 2005 havde 80 flyselskaber, 160.000 årlige flyvninger og mere end 38 million passagerer.

Der skal i denne omgang dog kun ca. 5 millioner indenrigspassagerer igennem. Det bliver til 140 daglige flyvninger med 180.000 passagerer.



Problemerne med Suvarnabhumi-lufthavnen er bl.a., at start- og landingsbanerne slår revner, hvilket giver forsinkelser og aflyste flyvninger.

Ligeledes virker nogle af ”broerne” fra terminalen til flyene ikke.



Suvarnabhumi er største lufthavn i Sydøstasien med en kapacitet på 45 mio. passagerer om året.

Thaierne håber, at når den virker efter hensigten, kan den tage kampen op med bl.a. Hong Kong og Singapore, om at være bedste lufthavn i regionen.

Skrevet af