- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyselskab øger i Europa

Mellemøstlige Qatar Airways indsætter flere flyvninger til bl.a. Stockholm - og får nye ruter til Australien.

Ikke alle flyselskaber jamrer i denne tid – fra oktober skruer Qatar Airways 40 % op for sin kapacitet mellem sin hovedstad, Doha, på de eksisterende ruter til Athen, Madrid, Paris og Stockholm.



Fra 25. oktober stiger Qatar Airways fra fire til fem ugentlige fly på ruten til Stockholm. Europa udgør ca. 20 % af omsætningen hos Qatar Airways, der foreløbig betjener 14 lufthavne i Europa og med endnu to på vej; hvilke oplyser selskabets pressemeddelelse ikke.



Et bud kunne være København, som Stockholm i 2007 overhalede indenom ved at sikre sig selskabets første rute til Norden.



Også fra efteråret får Qatar Airways nye destinationer i form af indiske Amritsar og Goa samt fra december såvel Melbourne som Sydney.

Skrevet af