- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Læsere af vigtigt rejseblad kårer deres favoritter

“Readers Choice Awards” fra amerikanske Conde Nast Traveler Magasin regnes som nogle af de mest prestigefyldte i rejsebranchen.

Den britiske version – ”Conde Nast Traveller” (med to ”L’er”) – offentliggjorde for nylig sin liste, og der er store forskelle mellem smagen mellem de amerikanske og britiske/europæiske læsere.



Ved den 19. uddeling af amerikanske Conde Nast Travelers “Annual Readers’ Choice Awards” havde 21.000 læsere af bladet stemt.



Udvalgte vindere af årets priser:



San Francisco blev bedste by i USA, Bangkok vandt prisen for Asien, mens Firenze vandt for Europa, Cape Town i Afrika, Sydney for Stillehavet og Vancouver på det amerikanske kontinent uden for USA.



Bedst ferieø i Europa blev græske Mykonos (med Madeira på andenpladsen). Der var også priser til bedste øer i andre verdensdele.



Bedste oversøiske flyselskab blev atter Singapore Airlines, fulgt af

Emirates og Cathay Pacific.



Hertz blev bedste biludlejningsselskab.



Der var priser til de bedste resorts i verdensdelene – og blandt hotellerne snuppede Fullerton Hotel i Singapore prisen som bedste hotel i Asien, Rialto Hotel on Collins i Melbourne blev bedste hotel i Stillehavsregionen, og Four Seasons Gresham Palace fik prisen i Europa og The Peninsula i Chicago løb med hæderen i USA.



Hos krydstogtselskaberne vandt Regent Seven Seas (det tidl. Radisson Seven Seas) blandt de store skibe, mens SeaDream Yacht Club fik prisen blandt de små luksusselskaber.



I en kommentar til priserne for krydstogtrederierne, siger direktør

Jesper Boas Smith fra Bella Vista Travel:



”I sidste uge fik vi oplyst at SeaDream Yacht Club både vandt prisen som ”Bedste Small Ship Cruise Line” og at dette rederi også opnåede det højeste antal points og således var ”overall vinder” blandt alle rederier.

Nu hvor vi også kender resultatet af læsernes vurdering af de store skibe, kan vi naturligvis kun være tilfredse, da BVTravel Group er dansk GSA for nummer 1 og 2 på listen over de store skibe, Regent Seven Seas og Crystal Cruises,” siger Jesper Boas Smith.

Skrevet af