- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stor efterspørgsel efter SAS rute til Dubai

"Den ny rute med tre ugentlige afgange fra månedsskiftet lever mere end op til vore forventninger, " siger kommerciel chef Lars Sandahl. - Nu kan samtidig bookes til andre byer i Mellemøsten.

Når SAS onsdag 31. oktober sender den første Airbus A 340 til Dubai fra København, ser det allerede nu ud til at være et godt valg. “Bookinger både på business og fritidsrejsende ser flotte ud. Vi har tre ugentlige afgange med Airbus 340 og kan nu også tilbyde vore passagerer, både online og gennem bureauerne, plads videre til andre destinationer,” siger kommerciel chef for de oversøiske ruter i SAS, Lars Sandahl.



Det drejer sig i første omgang om videre forbindelse til Bahrain, Doha, Jeddah, Kuwait, Muscat og Teheran fra Dubai. Gennem bureauerne kan der også bookes videre til Mauritius og Seychellerne.



Foreløbig holder ruten hele vinteren, og det er også planlagt, at den skal dukke op igen i næste års vinterfartplan.

Skrevet af