- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kinesisk nytår i dag

I dag, onsdag, er det nytårsaften – i den kinesiske kalender. Der er 12 dyretegn i kinesisk astrologi; og 21. januar er sidste dag i Gedens År – i morgen, torsdag, er første dag i Abens År. Det kinesiske nytår fejres i eftermiddag på bl.a. Rådhuspladsen i København med dragedans og fyrværkeri fra kl. 16.45. ...

I dag, onsdag, er det nytårsaften – i den kinesiske kalender. Der er 12 dyretegn i kinesisk astrologi; og 21. januar er sidste dag i Gedens År – i morgen, torsdag, er første dag i Abens År.



Det kinesiske nytår fejres i eftermiddag på bl.a. Rådhuspladsen i København med dragedans og fyrværkeri fra kl. 16.45. Bagefter er der underholdning i Rådhushallen med bl.a. indbudte kunstnere fra Beijing Operaen.



Kina bliver i øvrigt stadig mere interessant for dansk incoming. Som omtalt i det nye Take Off er der netop underskrevet en aftale mellem Kina og EU. Med denne kan købedygtige kinesiske turister uden den sædvanlige langsommelige visumansøgning komme til fx. Danmark.




De skandinaviske lande har åbnet det fælles Scadinavian Tourism Board i Beijing. Det sker for at nå målet om at fordoble antallet af kinesiske turister i Skandinavien fra de nuværende 55.000 til cirka 100.000 de kommende tre til fire år. Der er afsat en million kroner – en femtedel af Scandinavian Tourism Boards budget for Asien – til markedsføring i Kina.




Til marts begynder SAS at flyve tre gange om ugen fra CPH til Kinas største by, Shanghai.



I forbindelse med fejringen af det kinesiske nytår i København bringer CCTV (Det nationale Kinesiske TV) 30 minutters indslag fra og om København.



Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation – og for kinesere i udlandet. Nytåret varer hele 15 dage. Det ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da kineserne følger månekalenderen.



Læs meget mere på den glimrende hjemmeside: kineser.dk

Skrevet af