- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Malaysisk toppolitiker ønsker stening

For ikke at skræmme pengestærke vestlige turister væk, slås den stadig mere populære turistdestination Malaysia med at holde ekstreme muslimske krav ude af hverdagen. Men i weekenden gentog lederen af Malaysias næststørste parti, at seksualforbrydere skal henrettes ved stening (offeret begraves delvis i jord, hvorefter samfundsbevidste borgere kaste sten på dem til de dør). Den ...

For ikke at skræmme pengestærke vestlige turister væk, slås den stadig mere populære turistdestination Malaysia med at holde ekstreme muslimske krav ude af hverdagen.




Men i weekenden gentog lederen af Malaysias næststørste parti, at seksualforbrydere skal henrettes ved stening (offeret begraves delvis i jord, hvorefter samfundsbevidste borgere kaste sten på dem til de dør).



Den middelalderlige straf er en del af lovgivningen i nogle muslimske lande – også for kvinder, der dømmes for utroskab. Også en voldtægt vurderes som utroskab, medmindre fire mænd kan bevidne, at de så voldtægten. I modsat fald stenes kvinden til døde.



Nik Aziz Nik Mat er førsteminister i den malaysiske delstat Kelantan og leder af det religiøse parti PAS, der kæmper med det mere liberale UMNO om magten i Malaysia. Stod det til Nik Maz og hans parti, indførte Malaysia stening. Hans delstat vedtog en lov om stening for utroskab i sommer, men centralregeringen væltede loven, før den blev indført.




Nik Maz fastholder sin holdning – og venter på en valgsejr, så en lov om stening for utroskab kan blive indført.



Islams hellige bog Koranen har ingen bestemmelser om stening.



Stening finder i dag sted i Afghanistan, Iran, Nigeria, Pakistan og Sudan.

Skrevet af