"Sådan fandt vi synderen, da et SAS-fly til Aalborg blev stoppet af en telefonbombe," siger Preben Kjær
Af Ejvind Olesen
Preben Kjær, nu adm. direktør i Dansk Automobilhandler Forening, men med en fortid som informationschef i SAS og i Falck, har ligesom mange andre fulgt med i den stribe af telefonbomber – og e-mail bomber mod passagerfly – som har fundet sted i den sidste uges tid. Det kan give anledning til at genopfriske, hvad han var med i, da en række telefonbomber mod lufthavne og SAS-fly i sin tid hærgede. Kulminerende med specielt èn sag, som blev meget omtalt.
Et Danair fly til Aalborg måtte vende om og medførte store udgifter for SAS og store forsinkelser på hele indenrigsnettet.
“Min erfaring siger mig, at man skal forsøge at løse så meget bag kulisserne, som muligt, men den totale tavshed er af mange grunde ikke mulig. Det ved synderne udmærket. De sidder blot og venter på, at deres gerninger kan blive omtalt.
Det vidste vi i Falck, og vi vidste det i SAS. Vi arbejdede tæt sammen med politiet og gik efter de mindste spor. Det er altid sådan, at de pågældende bliver mere og mere overmodige. Og så skal man være håndfast. Dengang var der to ting, vi altid gik efter, telefonbokse og værtshuse.
Det første var det sværeste. I dag kan jeg ikke forestille mig, at selv den dårligste hacker ikke hurtigt vil kunne finde ud af, hvor en e-mail kommer fra.
“I fandt jo den skyldige mod Aalborg-flyet ?”
“Ja, sammen med politiet blev han sporet til et værtshus i Aalborg, hvor en gruppe bistandsklienter fandt det var en morsom beskæftigelse. I SAS var vi benhårde og rejste erstatningskrav på halvanden million kroner. Vi stod fast, selv om manden ingen midler havde. Nogen sagde, at det var synd for den stakkel. Vi svarede, at hvis han vandt en million i lotto, ville vi stå der med kravet.
Det blev, der skrevet en del om. Og telefonbomberne stoppede. Vi kunne ikke have gjort det i stilhed, vi kan ikke skjule en trussel mod et fly, besætning og passagerer. Tænk, hvis der så skete noget 13. gang. Hvilket ansvar. Men vi kan arbejde så meget som muligt i det skjulte, slutter Preben Kjær.