- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Pæne forventninger til SAS- trafiktal i dag

Kursstigninger i alle skandinaviske lande i går forud for trafiktal fra august, hvor markedet forventer stigning i antal passagerer og måske også en stigende gennemsnitsindtægt.

Når SAS her i formiddag kommer med trafiktal for august og yield (gennemsnitsindtægt) for juli er det i ly af en positiv stemning. På børserne i Oslo, Stockholm og København pegede pilen opefter i går. Størst i Sverige med en stigning på næsten to procent.



Flyene har været godt fyldt op i sommer, og brændstofpriserne er formentlig til og med august dækket ind via højere billetpriser. SAS opererer ikke med brændstoftillæg, men forhøjer priserne i takt med de stigende udgifter til brændstof.



Nordea opjusterede i går SAS Danmark fra et kursmål på 70 til 80 og forventer, at første skridt i den rigtige retning tages i dag.

Skrevet af