Ingen havde en fornuftig forklaring, mens til gengæld amerikanerne havde hejst Dannebrog på øens top.
Af Ejvind Olesen
I 1917 SOLGTE Danmark De Vestindiske Øer til amerikanerne for en klatskilling. I næsten 250 havde St. Thomas været i dansk besiddelse, som den første af de tre øer, St. Croix kom til et par år efter, og St. John først et halvt hundrede år senere.
Forleden kom jeg for 13. gang til Charlotte Amalie med et krydstogtskib. Til den store, moderne kaj, som i sin tid blev anlagt af ØK. Under selskabets økonomiske trængsler blev kajanlægget afstået til fagforeninger og pensionskasser på øen. En særdeles givtig sag, som på den måde næsten blev foræret til de lokale, og som i dag er en blomstrende forretning med afgift for hver eneste af de nu og 12.000 daglige krydstogtpassager, der ankommer til St. Thomas.
MEN, NOGET var forandret. I min erindring står det, at det danske flag altid har vajet fra en af de 20-30 flagmaster på kajen, som byder passagererne velkommen. Nu var det Canada, derefter Norge, Sverige og Finland, der som de første gled forbi i flagalleen langs skibssiden. Derefter stribevis af andre nationer, men ingen Dannebrog. “Spørg ikke mig,” sagde kaptajnen. “Spørg agenten, men det kan da godt virke lidt underligt, men jeg tror nu ikke, du skal lægge for meget i det.”
NATURLIGVIS havde jeg Muhammed- tegningerne i klar erindring, men flere af dem jeg spurgte på øen, vidste knap nok, hvad det drejede sig om. Det gjorde indehaveren af en af de mange taxfree forretninger på havnen heller ikke. Men han havde Dannebrog hængende ud fra vinduet. Og det bliver han ved med, forsikrede han.
Nok så bemærkelsesværdigt var det, at det danske flag vajede over hele øen, nemlig fra toppen af det tidligere Denmark Hills, som nu er den amerikanske guvenørbolig Det var en gang ØK`s hovedsæde og samtidig bolig for den danske generalkonsul. I de senere år har det været det amerikanske flag, der vajede fra toppen af St. Thomas.
Det var der heller ingen officiel forklaring på, men en kilde til undren. Således hos rundviseren i museet i Haagensens Hus lige ved Kongensgade, ved begyndelsen til hovedgaden. En meget aktiv dame, der også er med i mange aktiviteter for det dansk vestindiske samarbejde. Hun skriver bøger og rejseartikler ind imellem.
“Jeg forstår det heller ikke siger. Det er da naturligt, at vi ikke længere flager med det danske flag på kajen. Nu er det vores, og vi vil ikke blive ved med at fejre, det var dansk engang. I så henseende er det svenske og norske flag mere neutrale.
Jeg fatter heller ikke, hvor den amerikanske guvenør nu igen hejser det danske flag. Vi er stolte af at høre til Amerika (associeret stat). Derfor er det selvfølgelig det amerikanske flag, der skal have den ærefulde placering. Jeg holder meget af Danmark, men nu må vi forholde os til nutiden og ikke til fortiden. Og i øvrigt er der da mange andre end danskerne, der har regeret her på øen. Muhammed-tegningerne har vi læst om, men her har det ikke spillet nogen rolle.”
PÅ MIN videre færd gennem Charlotte Amalia ser jeg, hvordan de gamle danske gadeskilte forfalder og nogle steder erstattes med nye træskilte med de gamle danske navne. På vej tilbage til kajanlægget fra Mainstreet (Dronningens Gade) med de larmende udråbere (fra Australien og andre caribiske øer), går jeg forbi en af restauranterne ud mod havnen, med liv og glade dage på 1. sal.
Her vajer Dannebrog fortsat som det eneste, med en indehaver som formentlig er fuldstændig uvidende om Muhammed- krise andre steder i verden. Eller er han ? Og hvad med den amerikanske guvernør?