I aften kl. 20 viser Danmarks Radio den engelske tv-dokumentar om Ryanair.
I optakten til aftenens program hedder det bl.a. fra Danmarks Radio:
”Ryanair er kendt for sine billige billetter – og manglende service. Takket være faldende priser, har Ryanair ændret hele begrebet “flyrejser”. Men spørgsmålet er, om den stramme omkostningsstyring i Europas hurtigst voksende flyselskab er ved at give problemer.
To reportere fra den engelske Channel 4 besluttede at finde ud af, hvad der foregår på den anden side af Ryanairs indcheckningsskranke. De tog uddannelsen som kabinepersonale, som man i Ryanair selv betaler for, og lavede gennem et halvt år skjulte optagelser i det irske flyselskab. Ingen fattede mistanke om, at de var journalister, for Ryanair undlod at tjekke deres baggrund.
Men det var ikke den mest alvorlige sikkerhedsbrist, de to undercover-journalister opdagede…”