- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mols-Liniens storaktionær overvejer salg

Scandlines er storaktionær i Mols-Linien og om kort tid bliver det afgjort om Scandlines holder fast i sine aktier. De nye ejere holder alle muligheder åbne. Flere købere har meldt sig, så et salg kan gå hurtigt.

”Vil vil se på det og træffe en afgørelse”, siger Deutsche Seeredereis chef, Horst Rahe.

Før køberne overtager Scandlines går der otte uger, hvor 
myndighederne skal se på handlen. Først derefter afgør ejerne, om aktierne i Mols-Linien sælges.

 Men sælgerne af Scandlines, Transportministeriet og tyske Deutsche Bahn, har allerede solgt en del ud af aktierne i Mols-Linien, idet ejerandelen er nedbragt fra 40 til 30% undervejs i processen, for at friholde køberne fra et indløsningstilbud til Mols-Liniens øvrige aktionærer, skriver borsen.dk..

Også internt i Mols-Linien kan ledende medarbejdere nyde godt af den stigende interesse for aktier. De har netop fået tildelt 6.550 optioner vederlagsfrit.

Umiddelbart har Scandlines aktier i hurtigfærgerederiet en markedsværdi på 475 mio. kr. Et salg kan være med til at finansiere købsprisen for hele Scandlines på 11,6 mia. kr.

Skrevet af