- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Amerikansk destination får nordisk repræsentant

Texas’ hovedstad, Austin, vil sammen med San Antonio gøre sig kendt i Norden.

Det skal ske gennem et samarbejde mellem turistkontorerne i Austin og San Antonio – som begge nu repræsenteres af marketingsfirmaet Global Hospitality Marketing Link.



Bag Global Hospitality står en god ven af den nordiske rejsebranche, Eric Hamblen, som i mange år var international salgsdirektør for hotelkæden Wyndham.



”Global Hospitality repræsenterer primært en række hotelkæder på bl.a. det europæiske marked. Og jeg sagde kun ja til Austin og San Antonio, fordi jeg kender deres turistchefer og ved, at begge byer bestemt er et besøg værd,” siger Eric Hamblen til Take Off.



Global Hospitality har egen repræsentant på det nordiske marked, svenske Mikael Svensson – som rejsebureauerne kan kontakte via e-mail:



msvensson@globalhml.com



Selve firmaets hjemmeside er: globalhml.com



Sidste år havde Austin over 1 million besøgende fra oversøiske destinationer. Austin slår bl.a. på et meget rigt musikliv, historie, shopping – og så et utal af golfbaner.





HB






Skrevet af