- STANDBY.DK - https://standby.dk -

London-hoteller tjener tykt på terror

Strandede London-indbyggere måtte betale skyhøje overpriser for at få en seng for natten.

Gårsdagens terroranslag mod den britiske hovedstad, som kostede over 50 mennesker livet og sårede mindst 700, fik byens infrastruktur til at gå i sort. Derved blev mange hundrede indbyggere i storbyen forhindret i at komme hjem til deres bopæl, og mange af dem måtte derfor bo på hotel i nat.

Denne uventede indtægtsmulighed var adskillige London-hoteller hurtige til at udnytte ved at skrue priserne i vejret. Ifølge engelske TV-stationer var priserne på mange hoteller oppe nær det tredobbelte niveau af normalen, og internet-bureauet lastminute.com kunne melde om kraftigt stigende værelsespriser, allerede få timer efter terrorangrebet.

Skrevet af