- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sofitel Plaza genåbner Flora Danica restaurant

Sofitel Plaza Copenhagen har genåbnet Restaurant Flora Danica i hotellets tidligere restaurationslokale.

Lokalets anvendelse som restaurant begyndte tilbage i 1970, da man ombyggede daværende hotel Terminus, som derefter ændrede navn til The Plaza Hotel. Hotellets Gobelinsal blev konverteret til Library Bar, der blev verdenskendt, da Forbes Magazine udnævnte den til en af verdens bedste barer.

Restauranten blev først kendt under navnet Baron of Beef, der hurtigt blev en af Københavns populære restauranter. Senere skiftede den navn til Alexander Nevski, som fortsatte Baronens høje standard, men med et mere internationalt inspireret køkken.

Sidst i halvfemserne kom restauranten til at hedde Restaurant Plaza, dens renommé ændrede sig ikke og blev stadigvæk betragtet som en af Københavns bedste gourmetrestauranter med inspiration hentet både fra det danske og franske køkken.

Gennem de sidste par år, har lokalet haft anden anvendelse til møder, konferencer og selskaber.

Såfremt man ønsker at lægge vejen forbi, kan man hurtigt tilmelde sig på tlf. 33 14 92 62 eller restaurantfloradanica@accorhotel.dk.

Skrevet af