- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stigende rejsesalg på nettet

Danskerne er det folk i Norden, som er flittigst til at bruge internettet, når der skal findes oplysninger om feriedestinationer og bestilles rejser.

Både når der skal findes oplysninger om feriedestinationer, og når rejserne skal købes, benytter danskerne i stigende grad internettet. Danskerne er i den sammenhæng det folk i Norden, der bruger computeren mest.
MyTravel, som omfatter selskaberne Spies, Tjæreborg, Ving, Gate Eleven og Skibby, har foretaget en undersøgelse af deres kunders brug af internettet i denne vinter. I Danmark har 70 pct. af kunderne ledt efter oplysninger om rejserne på nettet, mens mere end 30 pct. desuden har bestilt rejserne derigennem. I de øvrige skandinaviske lande er tallene i Finland hhv.  68 og 29 pct., i Norge 62 og 26 pct. og i Sverige 66 og 23 pct.
(Politiken, 23/3)

Skrevet af