Da et af SAS’ propelfly lagde an til landing i Schweiz fredag, blev det ramt af et lyn.
Et lyn slog fredag ned i et SAS-propelfly af typen Q400 under indflyvning til lufthavnen i Genève i Schweiz. Lynet forårsagede et mindre hul i flyets næseparti.
Propelflyet, som var udgået fra Stockholm, landede sikkert i lufthavnen, men situationen førte til utryghed blandt en række passagerer pga. turbulens. Derfor forsøgte besætningen og jordpersonalet efterfølgende at berolige passagererne.
(Jyllands-Posten, 31/7)