- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Aalborg Lufthavn udvider

Udvidelsen er blevet nødvendig på grund af den stærkt udvidede trafik gennem det seneste år.

Ifølge lufthavnsdirektør Søren Svendsen åbner man en ny gate på 1. sal til januar og to nyindrettede gates i det eksisterende gate-område til februar, mens man overvejejer en yderligere udvidelse af gate-området for at imødekomme de mange passagerer, der især om morgenen bruger lufthavnen.

 

Forhandlinger med forsvaret er ved at være på plads, så parkeringsarealet kan udvides, hvilket bliver nødvendigt i forbindelse med forårets udvidelse af Cimber Sterlings rutenet fra Aalborg til Nice, Kreta og Palma de Mallorca.

 

I november havde lufthavnen 102.720 passagerer hvor det tilsvarende tal for samme måned sidste år var 78.676 en vækst på 30,5%. Her havde indenrigstrafikken en vækst på 33,6%.

Skrevet af Flemming Juul