- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Turister må selv vælge

Det er nærmest umuligt at vurdere størrelsen på terrortruslen, ifølge Udenrigsministeriet. I Egypten er den betydelig.

Således står der skrevet på Udenrigsministeriets hjemmeside, at der er en betydelig risiko for terrorhandlinger i Egypten.

Det er den samme formulering, der har stået på hjemmesiden i årevis uagtet, at der har været flere terrorangreb mod de egyptiske ferieområder. At et land udsættes for terror er ikke længere nok til at ministeriet fraråder rejser til det pågældende land.

Ifølge Lars Thuesen, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice, er terrorens våben uforudsigeligheden og det næste angreb kan lige så godt ske i London som i Sharm el-Sheik. Derfor vil man på Udenrigsministeriets hjemmeside stille information til rådighed om eventuelle terroranslag eller trusler og så må folk selv træffe beslutningen.

(Politiken 26. 4. 2006)

Skrevet af