En stor skovbrand bredte sig i går til dele af den græske hovedstads nordlige forstæder.
Ilden har nedbrændt huse, ødelagt energiforsyninger og tvunget 130 patienter til evakuering fra en psykiatrisk klinik, oplyser de græske brandmyndigheder.
Nu har en stærk vind fået skovbranden til at sætte kursen mod hovedstadens velhavende forstæder Politia, Melissia, Nea Penteli og Vrilissia.
Mere end 100 brandmænd, syv helikoptere og syv fly kæmper mod flammerne.
(Berlingske Tidende, d. 17. august, 2007)