En bagagearbejder ved flyselskabet Delta i USA fik sig noget af et chok forleden, da hun åbnede lugen til bagagerummet i et fly, der netop var landet i Atlanta: En leopard sprang rundt blandt kufferter, pakker og bure.
Bagagearbejderen lukkede lugen og tilkaldte eksperter fra Atlanta Zoo, der fik indfanget den løsslupne leopard.
I bagagerummet befandt sig endnu en leopard, men den var fortsat i sit bur. De to leoparder kom fra Portland og er i privateje.
En talsmand for Delta Air forsikrer, at leoparden ikke havde skadet den øvrige bagage, skriver Ritzau.