- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Frankrig vil tiltrække skandinaver

Frankrigs markedsføringsorganisation for turisme har hyret et dansk reklamebureau i forsøget på at tiltrække flere skandinaviske turister.

Der skal flere skandinaviske feriegæster til Frankrig, og for at nå dette mål har den franske markedsføringsorganisation for turisme, Maison de la France, hyret et dansk reklamebureau til at udarbejde en kampagne. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Maison de la France har udsendt.
En talskvindefra organisationen, Christine Aby, påpeger, at kampagnen også er møntet på landets ”stamturister”: ”I dag er Frankrig faktisk danskernes første valg, når de skal vælge feriemål. En del af kampagnens målsætning er selvfølgelig at få endnu flere danske og svenske turister til at vælge Frankrig frem for andre europæiske lande. Men det er lige så vigtigt, at kampagnen formår at introducere de trofaste besøgende for nye aspekter og muligheder, der kan inspirere,” siger Christine Aby.
Kampagnen skal i høj grad promovere de enkelte franske regioner og tydeliggøre for danskere og svenskere, hvad de hver især kan tilbyde.
(Politiken, 2/3)

Skrevet af