Dette er sidste Take Off Weekly i år. Vi er tilbage igen med friske kræfter fredag 7. januar. Vores daglige nyheder på webavis fortsætter fra 20. til 22. dec. og igen fra 27. til 30. december.
2004 blev året, da vi lancerede en nyskabelse i den danske rejsebranche i et samarbejde med Travel Market, nemlig en fast ugentlig webavis om rejsebranchen, baseret på nyheder, kommentarer og quick poll til en hurtig afstemning.
På rekordtid er vi nu tæt oppe mellem 7.000 og 8.000 klik ind på avisen hver fredag. Det er vi i hvert fald selv lidt stolte af. Vi er også glade for det positive samspil med rejsebranchen på såvel den redaktionelle som den kommercielle side. Nu ønsker vi naturligvis også, at læsernes forventninger skal blive indfriet.
Derfor stiller vi det simple spørgsmål: Lever TakeOff Weekly op til dine forventninger? Hvis du vil udbygge dit svar, send endelig en mail til info@takeoff.nu. Glædelig jul til alle jer fra alle os på Take Off.