- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Advarer om dyb krise for dansk turisme

Turismeforsker Lise Lyck retter skarp kritik mod blandt andet VisitDenmark

Dansk Turisme befinder sig nu i så dyb krise, at der er behov for indgriben fra regeringens side, hvis bl.a. styrtdykket i antallet af hotelovernatninger skal vendes. Det mener i hvert fald den førende forsker i turisme herhjemme, centerleder ved CBS, Lise Lyck.

 

– Der er først og fremmet brug for en tænketank, der med repræsentanter for turistorganisationer, forskere og alle berørte erhverv kan udtænke, hvordan man højner serviceniveauet over for turisterne, og hvordan man bløder op på det hav af love og regler, der opleves som barrierer for turistvirksomhederne, siger Lise Lyck ifølge epn.dk.

 

VisitDenmarks formand, direktør i Messecenter Herning, Georg Sørensen, er imidlertid ikke enig i kritikken. -Allerede før krisen for alvor satte ind, udarbejdede Visitdenmark en ambitiøs strategiplan for den fremtidige turisme. Det er en plan, som mere end 600 interessenter var med til at udarbejde, og som bl.a. omfatter nye strategier for samarbejde mellem turisterhvervene. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at øget samarbejde vil kunne give turismen en ny optur, siger formanden ifølge epn.dk.

Skrevet af Christian Peschardt