- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Advokatfirma sætter fokus på rejsebranchen

RÅDGIVNING: Med tidligere jurist i Danmarks Rejsebureau Forening i front har et københavnsk advokatfirma oprettet afdeling dedikeret flyselskaber, hoteller, rejsebureauer osv.

Christoffer Greenfort.

RÅDGIVNING: Med tidligere jurist i Danmarks Rejsebureau Forening i front har et københavnsk advokatfirma oprettet afdeling dedikeret flyselskaber, hoteller, rejsebureauer osv.

Den 34-årige jurist Christoffer Greenfort er skiftet fra Danmarks Rejsebureau Forening til Magnusson Advokatfirma i København – firmaet er repræsenteret i foreløbig 11 lande omkring Østersøen. Et 12. er på vej.

”Jeg kendte en partner hos Magnusson fra mine otte år hos DRF, hvor vi bl.a. samarbejdede om IATA-sager. For nylig krydsede vores veje atter, og tanken opstod om at lave en Travel Industry-afdeling i Magnusson dedikeret til rejsebranchen,” siger Christoffer Greenfort til standby.dk og tilføjer:

”Vi tilbyder alle former for advokatydelser og bistand til flyselskaber, hoteller, rejsebureauer – alt hvad der har med leisure at gøre. Jeg står i spidsen for den danske afdeling og kan henvise til kolleger på vores kontorer i udlandet, hvis der er behov for det.”

Christoffer Greenfort har titel af fuldmægtig i Magnusson og er i gang med kurser for at få sin advokatbestalling, men han kan allerede møde for domstolene.

”Dermed kan jeg føre sager til ende, hvis de skal for en dansk domstol,” siger han og fortsætter:

”Vores tiltag ikke er en konkurrent til noget bestående, men et ekstra tilbud til rejsebranchen. Jeg har den fordel, at jeg kender rejsebranchen og derfor ikke skal bruge tid – og dermed kundernes penge – på at sætte mig ind i de forskellige områder fra start af.”

Christoffer Greenfort tilføjer, at advokatfirmaet Magnusson i sin rådgivning kan tænkte på den enkelte kunde og ikke skal tage hensyn til en bred platform af medlemmer.

Et fokusområde i hans nye arbejde er bestyrelsesposter. ”Her kan vi for et fast honorar tilbyde juridisk- og erhvervsrådgivning,” siger Christoffer Greenfort.