Aktien i flyselskabet Alitalia påvirkes af uvisheden om selskabets fremtid.
Ved 12.40-tiden i går var Alitalia-aktien noteret til en nedgang på 3,4 pct., mens Milanobørsen under et lå 0,1 pct. højere.
”Usikkerheden om, hvad der kommer til at ske med selskabet, tynger aktien i dag,” siger en mægler til Thomson Financial.
Der har været mange spekulationer om, hvad der kommer til at ske med Alitalia, siden den italienske stat begyndte at interessere sig for salg af dele eller hele andelen af selskabet på 49,9 pct.
Derudover rapporterede den italienske avis La Repubblica i sidste uge, at selskabet kommer til at skille sig af med 1000 ansatte og 20-25 fly som led i en strategiplan for 2008-2010.
(Børsen, d. 4. september, 2007)