- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rekorddyk for Japan Airlines

Chokerende ringe kvartal med syv mia. kr. i underskud og et drop på 33,7 procent i yielden (gennemsnitsindtægten pr. solgt billet). En lang række ruter nedlægges.

Et par dage før SAS kommer med halvårsregnskab, kom Japan Airlines med kvartalsregnskab, som sluttede med udgangen af juni. Det ligner nærmest en katastrofe for den fremtidige drift i det store flyselskab..



Tabet var godt syv mia. kr. Omsætningen faldt med 46 procent, og yielden med 33,7 procent, primært på grund af manglende businesstrafik,



Flere flyafgange bliver aflyst. Det ser især ud til at ramme afgange fra Osaka, men også trafikken mellem Tokio Narita og Guanzhou bliver halveret fra 14 til syv ugentlige afgange.



15 internationale flyvninger med Boeing 747 bliver erstattet med de mindre Boeing 777 og 767. Det gælder for eksempel mellem Tokio og Chicago, Los Angeles, New Delhi og Bangkok.



Endnu er det ikke oplyst, hvor mange afskedigelser, der følger med.


Skrevet af