- STANDBY.DK - https://standby.dk -

AF-KLM køb af Alitalia smuldrer

UIL – et af Italiens største fagforbund – har trukket sig ud af forhandlingerne med Air France-KLM fordi man ikke kunne få en udsættelse til efter valget den 13.-14. April.

Nu, 14 dage efter fremlæggelse af købstilbuddet, ser det nærmest ud som om også denne løsning på Alitalias problemer smuldrer. Der er hård modstand fra fagforeningerne, fra Milanos magtfulde lufthavnsledelse og fra det politiske parti, der ser ud til at vinde valget midt i april.

Og tiden er ved at løbe ud. Alitalia har strakt tidsfristen til i morgen onsdag io stedet for som oprindeligt til den 31. Marts, men det er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt for de afvisende fagforeninger.

"It’s a false and useless negotiation," UILs generalsekretær Luigi Angeletti siger til italiens TV, at der er tale om falske og nytteløse forhandlinger, som ikke bliver godkendt af Italiens kommende regering. Hertil kommer en retssag fra Milanos lufthavn Malpensa mod Alitalia med erstatningskrav på USD 2 milliarder før en overtagelse kan gennemføres.

Enighed med fagforeningerne er en forudsætning for, at Alitalia kan få et midlertidigt lån fra den italienske regering, så selskabet kan fortsætte driften indtil en fusion er gennemført.

Skrevet af web-redaktionen