- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kun en dansker i USA’s største netværk for turisme

Forleden var 600 topledere fra USA’s turistorganisationer og private sektor samlet til det årlige ”Travel Industry America marketing outlook forum.”

Den årlige sammenkomst tiltrak kun én dansker – konferencen betegnes ellers som det vigtigste mødested, hvor der netværkes og opdateres. De to dage er fyldt med seminarer og workshops om udviklingen og fremtiden.



Karin Gert Nielsen, direktør i Atlantic Link har set fordelene i at være medlem af TIA og deltog i dette års event – som eneste dansker.



Udover hende var de nordiske Discover America-komiteer repræsenteret ved formanden, Daniel Atteroth – men ingen formænd fra de skandinaviske Discover America-komiteer deltog.



Atlantic Link repræsenterer flere stater i USA samt hotelkæder, og Karin Gert Nielsen siger til Take Off, at TIA’s outlook forum er stedet, hvor man møder sine samarbejdspartnere i USA og diskutere turisme til og i USA.



Trends er at de rejsende ønsker at bo på mindre hoteller og at butik-hoteller vinder frem. Atlantic Link repræsenterer bl.a. Kimpton Hotels i denne kategori.



HB


Skrevet af