"Flere fly og flere problemer til Maersk Air", og "Maersk Air tvinges ind i mere luftfart" var nogle af de overskrifter, der karakteriserede situationen efter A. P. Møller-koncernens tilbud om køb af P&O Nedlloyd.
Af Ejvind Olesen
EN HYPOKONDER er en, der har det skidt, når han har det godt af frygt for at få det værre, når han har det bedre.
De danske børs- og bankanalytikere har det på samme måde. Det skal helst gøre lidt ondt et eller andet sted. Sådan er det så snart, de skal vurdere luftfart. Og flere af mine journalistkolleger har en rem af huden.
De sidste eksempler fik vi forleden, da det blev kendt, at A.P. Møller-koncernen er gået ind i tilbud om opkøb af konkurrenten Royal P&O Nedloyd, som også ejer halvdelen af hollandske Martinair.
Efter en række lovprisninger om det gode i overtagelse af containertrafik, nåede vi til omtalen af Martinair. Og så var den gal igen. Vi tog turen fra Maersk Airs regnskab én gang til, og selv om Martinair nu rent faktisk giver overskud var der kun grund til at se det som en lænke om benet, at det store gamle flotte rederi nu skal trækkes med endnu et flyselskab. Reportagerne var gennemsyret om alt det onde, der nu kan ske, når der er hele to flyselskaber i koncernen.
Ingen vendte rundt og prøvede at se mulighederne ved simpelthen at købe KLM ud – for en slik – og så pludselig have et stort flyselskab med base i både det nordlige Europa og ind i de store lande i Mellemeuropa.
Eller det, at få et flyselskab, der er pænt med i fragt, som er A. P. Møllers speciale og flyver til 90 destinationer rundt i verden bl.a., med langruter til USA og Fjernøsten. Hvilke muligheder kunne det ikke give, frem for problemer ?
MEN, NOGET sådan ser hypokondere ikke, for det må ikke holde op med at gøre ondt, og det kan efter deres mening ikke være sandt, at de fine rederi vil have et selskab, som i nogle år har givet underskud, men nu er på vej frem. Intet firma i denne verden har vel garanti for, at der ikke et eller andet sted en overgang kan blive røde tal.
Når Maersk- koncernen i sin tid gik ind i luftfart var det for at sætte sig på luftfragten og byde monopolisterne fra SAS konkurrence. Det mislykkedes netop på grund af monopolet, men nu lever vi i en fri verden, og Martinair har decidere fragtfly i stor størrelse.
Men, så er det sikkert et problem, at flyene nok stjæler fragt fra skibene og på den måde kannibalisere koncernen – efter analytikernes mening. Vi må i hvert fald ikke bare være glade!