- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kuoni køber op for at undgå tilbagegang

Kunderne vil mere og mere selv, derfor er den store schweiziske koncern nødt til at sikre sig en række mindre virksomheder som Falk Lauritsen Rejser.

Kuonis regnskabsresultat faldt med over 50 procent i første halvår. Kunderne vil det hele selv og køber flere og flere individuelle rejser på nettet. Derfor er strategien lagt om for at holde fast i de mange mindre rejsearrangører i Europa, som fortsat har en god stabil kundestab til charterrejser. Foreløbig er 10 købt op, og salget er vokset med 16 procent..



Hertil kommer så, som offentliggjort i går Falk Lauritzen Rejser i Herning, som angiveligt er købt til et beløb over 100 mio. kr. Bureauet har i underkanten af 100.000 gæster om året på charterrejser og skal fortsætte som selvstændig enhed med reference til den nordiske ledelse i Sverige.



I Danmark er Kuoni mest kendt for at eje og drive Apollo Rejser. Det var også Kuoni, som i sin tid købte op og startede Alletiders Rejser.

Skrevet af