Trenden med traditionelle flyselskaber, der etablerer egne 100% ejede lavprisselskaber har bredt sig til Air Canada.
Selskabets CFO Michael Rousseau siger til selskabets investorer, at det Montreal-baserede flyselskab til næste år vil starte et datterselskab som lavprisselskab.
Michael Rousseau understregede, at initiativet hænger sammen med den fredsaftale, flyselskabet tidligere på året opnåede med sine ansatte efter den canadiske regering trådte ind som mægler. Man regned med, at lavprisselskabet skal have omkring 50 fly, men at planerne fortsat er under udvikling.
Det er tanken, at lavprisselskabet ad åre skal operere 20 Boeing 767 og 30 Airbus A319, heraf 20 A319, som hentes i Air Canadas nuværende flyflåde. Lavprisselskabet skal fokusere på transatlantiske ruter, leisure ruter til USA og ruter til Caribien.
“Der er markeder, som vi ikke i dag beflyver transatlantisk, som vi tror kan blive yderst succesfulde ved at benytte refigurerede Boeing 767, som skal have 20% flere sæder end Air Canadas nuværende Boeing 767”, siger han.
I går vedtog Lufthansas bestyrelse at etablere sit eget lavprisselskab, som skal overtage en lang række af selskabets indenrigs- og regionale ruter, ligesom flere andre europæiske flyselskaber har gjort det.