- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air Canadas piloter sagde nej til lavprisselskab

Ideen om at indgå en separat overenskomst med piloter og sætte 50 fly ud til lavprisselskab blev klart stemt ned af piloterne.

Det er prøvet før, men sjældent er det lykkedes. For et stort netværksselskab at etablere et lavprisselskab baseret på en egen flypark og piloter med særskilte (lavere) overenskomster end hos moderselskabet.

Air Canada har haft et sådant forslag til afstemning hos sine 3.000 piloter, som oven i købet havde en fordelagtig pensionsordning at stemme om. 98 procent deltog, men 67 procent af dem stemte nej til Air Canadas udspil, som ville have beskæftiget 50 fly.

”Vi må tilbage til forhandlingsbordet, ” siger pilotforeningens formand. Dette resultat får ingen betydning for vort samarbejde i Air Canada, hvor det er business as usual.

 

Skrevet af redaktionen