- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air China styrker positionen

Det nationale kinesiske flyselskab, Air China, vil investere 100 millioner dollar i Shenzhen Airlines og øge sin aktieandel til 51%.

Samtidig giver det Air China, som allerede ejer 25% af aktierne, en langt bedre dækning i det sydlige Kina, hvor det skal konkurrere med rivalen China Southern Airlines. Aktiekøbet finder sted 19. april.

Handelen, der allerede er godkendt af myndighederne, vil forbedre den økonomiske situation for det tabsgivende Shenzhen Airlines, som havde et underskud i 2009 på 126 millioner dollar.

Det Beijing-baserede Air China er ivrig efter fusioner og overtagelser på hjemmemarkedet og har fornylig sammen med Cathay Pacific Airways startet et cargo-selskab i Shanghai, hvilket giver adgang til det østlige Kina og konkurrence med rivalen China Eastern Airlines.

Skrevet af Flemming Juul