- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air France behøver hurtig pilotaftale

LUFTFART: Efter en udmarvende strejke er det nødvendigt at komme hurtigt videre med væksten hos Transavia, men det ser ikke ud til, at piloterne uden videre giver efter.

LUFTFART: Efter en udmarvende strejke er det nødvendigt at komme hurtigt videre med væksten hos Transavia, men det ser ikke ud til, at piloterne uden videre giver efter.

”Forhandlingerne med piloterne går videre efter strejken, men vi har brug at komme hurtigere i omdrejninger, så vi kan komme i gang med de nye ruter til næste år. Billetsalget skal starte her i slutningen i år, og der er ikke ændret noget i vores planer for lavprisselskabet,” lød det op til weekenden fra Air France i Paris.

Air France ledelse står benhårdt fast på strategien med udviklingen af lavprisselskabet, som en vigtig brik for den økonomiske udvikling i moderselskabet.

Samtidig udsendte chefen for Transavia en tak til kunderne med en undskyldning for strejken. ”Vi har sammen stået problemerne igennem, og i fremtiden vil vi byde på flere forbindelser og endnu bedre service,” hed det.

Transavia har i øjeblikket 55 ruter ud af franske lufthavne.