- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air France i kartelundersøgelse

Selskabet er blevet afhørt i forbindelse med formodet kartelsamarbejde på ruter til Japan.

Air France bekræfter, at repræsentanter for selskabet er blevet afhørt i forbindelse med EU-Kommissionens undersøgelse af et formodet kartelsamarbejde på ruter til Japan.
Air France har tilbudt Kommissionen sit fulde samarbejde, oplyser selskabet.

Embedsmænd fra Kommissionen ransagede i forgårs flere internationale flyselskabers kontorer i forbindelse med undersøgelsen af, om de har haft et ulovligt prissamarbejde på ruter til Japan. Blandt selskaberne er Lufthansa, KLM, Air France og Alitalia. Derimod har SAS, British Airways og Virgin Atlantic oplyst, at de ikke har haft uanmeldt besøg af Kommissionens efterforskere.

(Berlingske Tidende, d. 13. marts, 2008)

Skrevet af